Feriesteder i Svaneke

Sommerhuse og Ferielejligheder i Svaneke

  • Badestrand
  • Lokale kunsthåndværkere
  • Spændende byliv
  • Hyggelige cafeer
  • Røgeri
  • Flot natur
kort Svaneke

Svaneke - hold ferie i Danmarks smukkeste købstad

Svaneke ligger på Bornholms østkyst, og er en af de mest populære byer at holde ferie i, på Bornholm. Svaneke er da også kåret som Danmarks smukkeste købstad, og er samtidig en af de få byer i Europa, som har fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". Oplev den idylliske by, fyldt med smukke bindingsværkshuse, som du kan nyde på dine gåture gennem de charmerende gader. Fra Torvet er det muligt at køre i hestevogn rundt i byen, og nyde de smukke huse og den hyggelige feriestemning i Danmarks mindste købstad. Når du holder ferie i Svaneke, kan du både bo i flotte ferielejligheder, eller skønne sommerhuse. Du kan også bo i en skøn feriebolig tæt på havet, og tæt på centrum af Svaneke, eller måske vil du hellere bo på et dejligt hotel placeret direkte ud til Svaneke Havn? Mulighederne er mange – og så gør det heller ikke noget, at Svaneke er en oplevelsesrig by, som byder på mange seværdigheder og spændende muligheder for at forskønne dine feriedage. Her på siden finder du en guide til hvad du kan opleve, når du holder ferie i Svaneke. Du kan klikke ind på de enkelte steder, for at læse meget mere om feriestedet og bestille din rejse, øverst på siden. Når du holder ferie i Svaneke, har du gode muligheder for at komme rundt på resten af Bornholm, og opleve alle de spændende seværdigheder, som Bornholm byder på.

Oplevelser og aktiviteter i Svaneke 

Måske vil du opleve Svaneke på helt tæt hold, og gå rundt i gaderne og nyde stemningen i en by, hvor der er tid til at tage det helt roligt, eller måske vil du ud på eventyr sammen med hele familien? Vi har samlet et udvalg af inspiration til, hvad du kan opleve, når du bor i en feriebolig i Svaneke.

Hvad kan du opleve i Svaneke?

Fra din ferielejlighed har du havudsigt og kort gåafstand til havet. Blot få hundrede meter fra din feriebolig, finder du Svaneke Havn. På havnen ligger alverdens hyggelige cafeer og forretninger. Gå en tur langs havnen, og oplev den dejlige havnestemning, og nyd synet af de mange sejlbåde der pryder havnen. Fra havnen kan du gå op ad de små hyggelige gader til Svaneke Torv. Her vil du altid mødes af en festlig stemning – især på torvedagene, hvor du kan slå en god handel af med de lokale. Besøg også Svaneke Købmandshandel, som er en levende og hyggelig købmandsbutik i ægte 50’er stil. Når du besøger Svaneke Torv, må du ikke snyde dig selv fra at opleve Svanekes helt eget lotto: ”Hønseskidning”. Spillet går i al sin enkelthed ud på, at 3 høns slippes løs på et stort bingofelt, hvor det gælder om at spille på, hvor hønsene først lægger en ”klat”. Du kan spille med i Hønseskidning hver onsdag kl. 19:00 og lørdag kl. 13 fra midt juni til slutningen af august. Glæd dig til skønne feriedage med masser af torvestemning, når du bor i en ferielejlighed centralt ved Svaneke Torv. Du kan også holde en badeferie i Svaneke. Hullehavn Strand er beliggende mellem klipperne ved Hullehavn, og her kan du få mange sjove feriedage ud af, at slikke sol på stranden, hoppe ud fra udspringsvippen, eller nyde en forfriskning på strandcaféen. Du kan naturligvis også bo i en ferielejlighed med adgang til pool i Svaneke. Rejser du med børn til Bornholm, så vil de helt sikkert elske at have mulighed for at plaske rundt i vandet.

Hvis du bor i feriebolig eller sommerhus med udsigt over Svaneke, så vil du måske lægge mærke til et pyramideformet tårn. Det er Svaneke Vandtårn, som i mange år har været et vartegn for Svaneke. Vandtårnet er også kendt som Utzons Vandtårn. Navnet kommer af, at det er arkitekten Jørn Utzon, der tegnede vandtårnet. Utzon blev senere verdenskendt, da han tegnede Operahuset i Sidney. Datidens lokale svanekeboere havde et stort ønske om at få rindende vand i hanerne, eftersom at Svaneke var en af de sidste købstæder i Danmark, uden vandværksvand. Det daværende byråd var dog ikke enige – de argumenterede for, at et vandtårn både ville være for dyrt og for besværligt, da der var en klippe i undergrunden. I 1949 tog nogle lokale borgere, sagen i egen hånd, og fik kontakt til både et konsortium, en ingeniør og en entreprenør, og sammen fik de et vandforsyningsanlæg på benene. Borgerne i Svaneke fik mulighed for at tilmelde sig andelsvandværket, og det viste sig, at der var en høj tilslutningsandel. På et byrådsmøde i 1950, blev det besluttet at oprette et kommunalt vandværk – ud af det kom Svanekes Vandtårn, som det står i dag. Vandtårnet bliver ikke længere brugt, men blev fredet i 1990, og har da også lagt motiv til den femte tårnmønt i serien af tårnmønter, udsendt af Danmarks Nationalbank.

 

Kunst og kultur i Svaneke 

På Glastorvet i Svaneke, har den bornholmske glasdesigner Pernille Bülow til huse. Her kombineres butik med showroom og et arbejdende værksted, så du som besøgende i butikken, selv kan mærke hvordan varmen fra glasovnen, varmer dine kinder. Du kan også selv prøve kræfter med dine egne glaskreationer i Bulow by You, som også ligger i kort gåafstand fra din ferielejlighed i Svaneke. Tag dine kreative glaskreationer med dig tilbage til dit feriehus, og glæd dig over dit kreative mesterværk.

I en af Svanekes tidligere købmandsgårde, finder du kulturcenteret, Svanekegaarden. Et velbesøgt kulturhus, som besøges af både turister og lokale bornholmere, som kommer for at deltage i en masterclass, se en teater- eller operaforestilling, en koncert, et foredrag eller måske for at møde en forfatter. Er du en børnefamilie, så afholdes der også forskellige børnevenlige arrangementer. Du finder desuden også en miniboghandel hos Svanekegården, hvor du har mulighed for at købe Svanekegårdens egen bornholmske postkortserie med 33 forskellige postkort, tegnet af Claus Seidel. Den bornholmske postkortserie er en populær souvenir at købe med hjem. Måske finder du et postkort af dit yndlingssted på Bornholm? Tag dit postkort med dig hjem, og lad det være et dejligt minde om nogle sjove feriedage i din ferielejlighed i Svaneke.

Art Box i Svaneke er et sandt slaraffenland for kunstelskere. Hos galleriet i Svaneke finder du kunst både fra kendte kunstnere, men også fra almindelige lokale kunstnere. Art Box byder både på keramik, skulpturer, litografier, postkort, plakater og meget mere. På Svaneke Torv finder du et kunsthåndværksbutikken og det åbne værksted Postgade 21, hvor du kan opleve keramik, tekstil, glas, træ og meget mere produceret af genbrugsmaterialer, og få en snak med de dygtige kunstnere.

 

Spisesteder i Svaneke

Du kan godt forvente at mundvandet begynder at løbe, når du er i Svaneke. Mange lækre restauranter, spisesteder og foodtrucks er blomstret op, og har gjort Svaneke til en by fyldt med skønne smagsoplevelser. I Svaneke fremtrylles også alverdens søde sager, hvor du altid er garanteret at kunne finde noget til den søde tand.

 

Hvor kan du spise i Svaneke? 

Svaneke er hjem til det økologiske og CO2-neutrale ølbryggeri, Svaneke Bryghus, som med certifikatet ”Green Restaurant”, byder på højt præmierede øl og skønne retter. Bryghuset er særlig kendt for sine Svaneke Øl, men du kan selvfølgelig nyde øllen med et lækkert måltid mad. 

Hvis du vil holde en ægte ”svanekeferie”, så må du heller ikke snyde dig selv for et besøg på det lokale røgeri, Svaneke Røgeri, hvor du kan smage den lækre bornholmske specialitet, røget sild. Du behøver ikke være bekymret for at gå sulten i seng, når du vender tilbage til dit feriehus i Svaneke.

På Torvet, beliggende under ferielejlighederne i Bageriet, finder du Vinøst, som både er en vinbutik, en vinbar og en restaurant samlet i ét. Nyd torvestemningen med et forfriskende glas vin, og en lækker snack.

På Svaneke Havns mole finder du B’s fiskeværksted, som blev startet af svanekefiskeren Benny. Mange turister lægger et fast frokostbesøg forbi B’s Fiskeværksted, når de holder ferie i Svaneke. Nyd lækre fiskeretter eller et glas vin med smuk udsigt ud over havnen.

Pakhuset er en sand favorit for mange børnefamilier. Dyk ned i det store frokostsmørrebrødsbord og smag en hjemmelavet kryddersnaps. Du kan selvfølgelig også nyde et udvalg af aftenretter på Pakhuset i Svaneke.

Hotel Siemsens Gaard rummer skønne ferielejligheder direkte på Svanekes Havn. Hvad der er endnu bedre er, at hotellet også huser en lækker restaurant, som blandt andet er kendt for sine lækre fiskeretter. Nyd maden på hotellets terrasse med flot panoramaudsigt over havnen og havet.

I Svaneke finder du Restaurant 1B, som med sin populære restaurant tilbyder lækre retter, hvor det kræses om det klassiske håndværk.

Går du en tur på Svaneke Havn, vil du måske få øje på et lille charmerende gult hus, hvor der dufter skønt af flæskesteg, pølser og pomfritter. Nyd en populær flæskestegssandwich eller en saftig Svaneke Burger med oksekød fra Svaneke Slagteren. Med til oplevelsen hører selvfølgelig en smuk udsigt ud over havnen.

Syd Øst for Paradis er et passende navn for den farverige lille strandcafé i Svaneke, som ligget syd for Svaneke på Hullehavn. Nyd en lækker morgentallerken, eller gå ombord i en spansk-inspireret tapas tallerken om aftenen. Syd-Øst for Paradis er et perfekt sted at nyde de lune sommeraftener!

I Bølshavn kan du finde den familievenlige Steakhouse restaurant, Louisekroen. Restauranten har navn efter Louise Danner, som fik skænket en mindelund med øens største samling af bautasten, af Kong Frederik den syvende. Nyd en bøf serveret på støbejernstallerkener, i hyggelige krostuer.

Hvis du besøger Listed, kan du på havnen opleve ægte feriestemning på den flotte cafe Bay Frost med vin, drinks, lobster rolls, franske specialiteter og meget mere.

 

Søde sager i Svaneke

Hvis du er til lækre, smagfulde lakridser, så må du ikke gå glip af at besøge Johan Bulöws lakridsbutik, på Glastorvet i Svaneke. Johan Bülow åbnede hans forretning i 2007, med en plan om at koge lakrids i butikken, så det kunne duftes flere hundrede meter væk. Planen virkede, og de skønne gourmet-lakridser blev revet væk, på ganske kort tid. Siden hen er Bülow lakrids blevet et bornholmsk delikatesseprodukt, og turister kommer fra nær og fjern, for at besøge butikken, hvor det hele startede.

Svaneke Bolcheri har beliggenhed på Svaneke Torv i en tidligere købmandsbygning. Tag en tur forbi Bolcheriet i Svaneke, og se hvordan de skønne Svaneke Bolcher bliver skabt – og du har selvfølgelig mulighed for at selv blande en pose lækre bolcher i butikken, som du kan tage med hjem og nyde i dit feriehus i Svaneke.

I Svaneke finder du også de lækre håndlavede chokolader hos Chokoladeriet. Du kan næsten ikke undgå at blive lækkersulten, når du mødes af duften af nougat, myntefondant og de mange andre søde chokoladeingredienser. På hverdage holder butikken åbne værksteder, hvor du har mulighed for at se med, når chokoladen bliver skabt. Måske kunne du også tænke dig at deltage i en chokolade-workshop? Du lærer helt sikkert nogle tricks, som du kan bruge til at imponere venner og familie, når du vender hjem efter en dejlig ferie i et sommerhus i Svaneke.

Du kan selvfølgelig også nyde en god is i Svaneke – Bornholms ismejeri har nemlig sit helt eget ismejeri i Svaneke, hvor isen bliver fremstillet med jerseyfløde fra lokale gårde, som er forarbejdet af Bornholms Andelsmejeri, og får smag fra øens naturlige spisekammer.

 

Hvor kan du bo i Svaneke?

Mange turister glemmer alt om deres returbillet hjem, når de har holdt ferie i Svaneke, hvor de er faldet for Svanekes charmerende by, og det bornholmske samfund. Mange ender endda med at bosætte sig i Svaneke, som også bliver kaldt ”Danmarks smukkeste by”. Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis du rejser hjem med et sug i maven efter mere.

Hvis du ikke ønsker at slå teltpælene op, og flytte til Bornholm, så er det også helt okay. I Svaneke finder du skønne feriesteder, så du altid kan vende tilbage og genbesøge Svaneke.

  • Hoteller

Hold ferie i Svaneke, på en idyllisk købmandsgård fra det 19. århundrede, som i dag huser Hotel Siemsens Gaard, hvor du kan holde en skøn hotelferie. Nyd den omkransende rosenhave, de skønne værelser og den perfekte lokation direkte på Svaneke Havn. På Hotel Siemsens Gaard finder du også hotellets lækre restaurant, som byder på lækre retter med panoramaudsigt ud over havnen og havet.

  • Ferielejligheder

Hvis du godt kan lide ideen om at bo med en historisk betydning for Svaneke, så kan du vælge at bo i et tidligere bageri, eller måske vil du hellere bo i Svanekes tidligere Savværk? Du behøver naturligvis ikke at trække i arbejdstøjet, når du bor i en tidligere industriel bygning. Begge bygninger er totalombygget til flotte og velindrettede ferielejligheder for 4 personer eller 4-7 personer, og har en central beliggenhed i Svaneke, så du altid er tæt på spændende aktiviteter i dine feriedage.

I Svaneke finder du også Bryggergårdens idylliske ferielejligheder med hele to terrasser. Bryggergården er ideel hvis du leder efter familielejligheder at holde ferie i, i Svaneke. Ferielejlighederne er beliggende i et roligt område, men blot 500 meter fra Svaneke Torv. Gå en lang tur langs de flotte marker ved Bryggergården, eller lad børnene lege på græsplænen, mens du nyder feriestemningen fra din terrasse.

I Svaneke finder du også Møllegården, som er beliggende lige ved Svanekes næsten 400 år gamle stubmølle. Møllegårdens flotte lejligheder er omgivet af en stor have, hvor du kan nyde solen, eller du kan nyde de flotte naturområder lige ved ferielejlighederne, og gå af den lille sti ned til havet, og hoppe fra klipperne ned i vandet.

På havnen i Svaneke finder du Østersøen Ferielejligheder, som er et af de mest eftertragtede feriesteder på Bornholm. Hold ferie med pool i de flotte ferielejligheder, på et af Danmarks østligste punkter, som skaber gode betingelser for at du kan nyde Danmarks første solstråler, når solen står op. Nyd din ferie med havudsigt fra terrassen eller i den flotte gårdhave med figentræer, palmer og swimmingpool.

Hvis du rejser som en stor familie, og I ønsker at have hver jeres feriebolig, er Munken i Svaneke en god mulighed. Her finder du nemlig 11 flotte og moderne lejligheder, som alle har en fredelig beliggenhed, i kort afstand fra torvet og havnen. På Munken kan du bo i ferielejligheder for 2-4 personer, 4 personer eller 4-6 personer. Du har således god mulighed for, at finde en lejlighed der passer bedst til dine behov. 

  • Sommerhus

I Svaneke kan du nyde dine feriedage i seks forskellige skønne sommerhuse. Måske kunne du tænke dig at bo i et sommerhus moderne indrettet i new yorker-stil, et sommerhus ved stranden, omkranset af skov hvor du kan nyde en solskinsmorgen med rådyr omkring dig, eller måske vil du bo i et sommerhus med adgang til pool?

Uanset hvor i Svaneke du vælger at bo i sommerhus, så bor du tæt på byliv, strand og natur.

Oplev Svaneke året rundt

Der er mange ting der har åbent i Svaneke hele året rundt, og du skal dermed ikke være bange for at ankomme uden for sæsonen. Måske ønsker du at rejse til Svaneke i efteråret eller i det tidlige forår og opleve et smukt og autentisk Bornholm uden for sæsonen. Vil du rejse til Bornholm uden for sæsonen kan du bo i Svaneke Savværk, Byfogedhuset eller i Østersøens Ferielejligheder.

Bestil din ferie i Svaneke

Svaneke byder på sjove feriedage, og er et særligt eftertragtet sted at holde ferie på Bornholm. Bestil din ferie i Svaneke ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden, eller ring til os nu på 56 95 85 66. Vi vil altid gerne hjælpe dig med gode ideer og tips til dejlige feriedage på Bornholm.

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vis pris og ledige perioder

Hvornår vil du afsted?

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 17:00 i hverdage og 08:00 - 16:00 i weekenden. Du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.