Feriecenter Æblehaven
| Adresse | |
Adresseoplysningerne til Feriecenter Æblehaven er: Feriecenter Æblehaven Balran 7 3770 Allinge Telefon-reception: 5648 1222 Telefon-booking: 5695 8566
|
| Afrejsetidspunkt | |
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade feriehuset kl. 10:00. |
| Allergivenlige feriehuse | |
Såfremt du er allergisk overfor røg eller husdyr, kan du på Æblehaven vælge et feriehus, som er røg- og/eller husdyrfrit. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling.
Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun. |
| Ankomstdage | |
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge de billigste færgedage. |
| Ankomsttidspunkt | |
I kan komme ind i huset fra kl. 15:00. Hvis I ankommer med en tidlig færgeafgang, som I har booket gennem os, bestræber vi os på, at I kan få feriehuset tidligere, således at det passer med jeres færgeankomst.
I kan ankomme på alle tider af døgnet. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering". |
| Babypakke | |
I kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn, puslepude og badekar. Udstyret henter I i receptionen på feriestedet. Vi beder jer venligst reservere babypakken i forbindelse med jeres booking - skriv blot en besked i kommentarfeltet, når I booker. |
| Bestille flere huse på én gang | |
Ønsker du at booke flere feriehuse på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af ét feriehus via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehuse som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehusene så tæt på hinanden som muligt. |
| Betalingsbetingelser | |
Vi beder jer venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet vil vi være glade for at modtage senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I booker sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med jer. |
| Bus på Bornholm | |
Hvis I ønsker at køre med bus til Feriecenter Æblehaven, skal I anvende busrute 2. Busrute 2 starter umiddelbart ved færgen i Rønne og har stoppested 100 meter fra Feriecenter Æblehaven. I kan down-loade køreplanen for busrute 2 ved at trykke her (køreplanen gælder fra 10/8-2009 og indtil videre. Sommerkøreplanen vil I kunne finde på vores hjemmeside, så snart at køreplanen er offentliggjort.)
I kan også anvende busrute 1, som har stoppested 250 meter fra Feriecenter Æblehaven. Køreplanen for busrute 1 kan I down-loade ved at trykke her (køreplanen gælder fra 10/8-2009 og indtil videre. Sommerkøreplanen vil I kunne finde på vores hjemmeside, så snart at køreplanen er offentliggjort.)
Køretid fra Rønne til Feriecenter Æblehaven * Busrute 1 tager cirka 45 minutter * Busrute 2 tager cirka 50 minutter
For begge busruter gælder, at I ved påstigningen skal huske at sige, at I ønsker at stå af ved Feriecenter Æblehaven/Storløkke Feriepark i Allinge.
Priserne er: * 44 DKK pr. tur * 330 DKK for et 10-turs kort * Børn 12-15 år rejser til halv pris * Børn under 12 år rejser gratis i selskab med en voksen |
| Cykeludlejning | |
I kan leje cykler i receptionen.
Priserne pr. cykel er: · 1 dag: 65 DKK · 2 dage: 120 DKK · 3 dage: 160 DKK · ekstra dag: 30 DKK |
| Dyner/Sengelinned | |
Der er dyner og hovedpuder i feriehuset. Sengelinned og håndklæder er således det eneste, som I selv skal medbringe – alternativt kan I leje det i receptionen for 75 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder.
|
| Handicapforhold | |
Rækkehusene i ét plan er handicapvenlige - eksempelvis har dørene tilstrækkelig dørbredde til kørestole, og der er ingen trin i feriehuset. Badeværelset har tilstrækkelig plads til, at der kan vendes med en almindelig kørestol. Meddel os venligst, hvis I medbringer kørestol - så vil vi gøre vores yderste for at finde det bedst mulige hus til jer. |
| Hunde & Katte | |
Hunde og katte er meget velkomne i Æblehaven, idet en del af vores huse er forbeholdt gæster med hunde eller katte. Vi beder jer ved bookingen at gøre os opmærksomme på såfremt I medbringer jeres 4-benede venner. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det jer 200 DKK at tage jeres hund eller kat med. Prisen gælder for hele opholdet.
Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - I skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når I "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her: Hund/Kat til Bornholm |
| Indkøb | |
I Feriecenter Æblehaven finder I en kiosk, hvor der er et mindre sortiment af dagligvarer og husholdningsting. Åbningstiderne er 07:30 til 10:30 og 15:00 til 19:00. Udenfor sæsonen kan åbningstiderne være lidt kortere.
Hvis I har behov for større indkøb, ligger Allinge centrum 800 meter væk. Her finder I blandt andet Netto og Superbrugsen. |
| Køkkenudstyr | |
Feriehusene i Æblehaven har et veludstyret køkken - herunder service til 6 personer. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende. |
| Nøgleudlevering | |
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Feriecenter Æblehaven. Hvis I ankommer efter kl. 19:00, vil der på indgangsdøren til receptionen hænge en kuvert med jeres navn påført. I denne kuvert ligger jeres nøgle samt information om, hvilket hus I skal bo i. |
| Pensionistrabat | |
Som pensionister har I mulighed for at opleve Bornholm med rabat. Når I bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal I blot markere i bookingfeltet, at I ønsker en "Pensionistbil-billet", så vil I få en rabat på minimum kr. 250 i forhold vores almindelige priser.
Eneste krav for at opnå pensionistrabatten er blot, at én af jer skal være over 65 år, og at I er maksimalt to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen). |
| Rengøring | |
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres hus ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at huset er ordentligt rengjort ved jeres ankomst, og I er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse.
I skal således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.
På Æblehaven tænker også rengøringspersonalet i miljøvenlige baner. Alle rengøringsmidler er således svanemærkede/miljørigtige. |
| Strygejern | |
I kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for jer. |
| Telefonnumre | |
Æblehaven-Booking: +45 5695 8566
Æblehaven-Reception: +45 5648 1222
|
| Tennis | |
Under jeres ophold i Æblehaven kan I gratis benytte tennisbanen - husk blot at booke tid i forvejen hos receptionen. Hvis I ikke selv medbringer ketchere og bolde, kan I leje det i receptionen for 30 DKK pr. time. |
| Vaskemaskine og Tørretumbler | |
Hvis I får behov for at vaske, har I mulighed for at leje vores vaskemaskine samt tørretumbler. |
|
 |
|