I området - Svaneke Savværk

  • Svaneke
  • Flot indretning
  • God beliggenhed
  • Store lejligheder
kort Svaneke
Sensommeraften på klipperne i Svaneke

Sensommeraften på klipperne i Svaneke

Hygge på Svaneke Havn

Hygge på Svaneke Havn

Spis røgede sild i Svaneke

Spis røgede sild i Svaneke

Bornholms svar på lotto er hønseskidningen i Svaneke

Bornholms svar på lotto er hønseskidningen i Svaneke

Den hyggelige Vigehavn i Svaneke

Den hyggelige Vigehavn i Svaneke

Svaneke - Bornholms østligste punkt er en all-time feriefavorit

Svaneke er Bornholms østligste punkt - og nok også den mest eftertragtede ferieby på Bornholm. Der er en særlig charme og atmosfære i Svaneke - og det har måske sammenhæng med, at byen har fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". Tag en tur med Svanekes heste-sporvogn og nyd den skønne by. Hvis du synes, at hestene virker bekendte...så har du ret, for i sommerperioden går hestene nemlig på fold blot 150 meter fra jeres ferielejlighed på Svaneke Savværk.

Hen over marken

Fra Svaneke Savværk har I 400 meter til Svaneke Torv, hvis du tager den lige vej. MEN...prøv i stedet at dreje til højre, når du kommer ud fra Savværket. Du skal op ad en lille bakke, men på toppen af bakken har du den skønneste udsigt over Svaneke med havet i baggrunden, og foran dig ligger en lille markvej, som fører dig ned til Svanekes gamle bydel. Det er en hyggelig og flot tur.

Oplev havnestemningen

Fra den gamle bydel kan du fortsætte ned mod det skønne havnemiljø - måske frister det med en lokal øl på Svaneke Bryghus undervejs? Ved Svaneke Bryghus ligger Torvet, hvor der er en skøn stemning - specielt på torvedagene, hvor det summer af liv og gode tilbud i de små boder med alt fra designertøj til Danmarks bedste æbleskiver. Husk også at besøge Svaneke Købmandshandel, som er en levende og charmerende købmandsbutik, hvor tiden er sat i stå anno 1950erne. Har du lyst til at bade, så er der gode muligheder fra klipperne eller vippen på Svaneke Havn. Er du til sandstrand, så prøv den lille Hullehavn-strand, hvor du også finder den "hemmelige" cafe Syd-Øst-For-Paradis, der byder på små retter, musik og hygge. 

Svaneke - Bornholms kreative centrum

Svaneke er hyggelig - men Svaneke kan meget mere end det. Svaneke er også Bornholms kreative centrum: Malerier. Unika glas. Designertøj. Lakrids. Bolcher. Chokolade. Is. - En tur på det lokale røgeri med de lækre fiskedelikatesser er selvfølgelig også en ferieoplevelse, som du skal prøve. Har du har børn med, vil de elske at lege på kanonerne på den gamle skanse ved Svaneke Røgeri. En anden sjov oplevelse er "Hønseskidning", som er den bornholmske udgave af "Lotto". Det lyder mærkeligt, men det skaber masser af grin, når man slipper 3 høns løs på et stort bingofelt med numrene fra 1 til 100, hvor du kan spille på hvilket tal-felt, som hønsene lægger den næste "klat" på. Mens dygtige speakere fortæller om udviklingen, kommenterer publikum højlydt udviklingen - og nogle mener, at det er godt at have et "lorte-nummer" i dette spil. 

Har du børn med? Så vil de elske Brændesgårdshaven

Lige bag Svaneke Savværk går en sti op gennem markerne. Stien har været her i årtusinder og fører op til Sorte Muld, som er en af Skandinaviens største bopladser fra Jernalderen. Dengang boede kongen af Bornholm her, og der er fundet tusindvis af såkaldte guldgubber - små figurer i guld - som vidner om, at det har været et meget rigt samfund. Udgravningerne fortsætter hver sommer, og du er velkommen til at kigge forbi. Måske er det i dag, at den store guldskat bliver fundet? Hvis du fortsætter forbi Sorte Muld, kommer du til Bornholms store forlystelsesland "Brændesgårdshaven", som byder på et væld af sjove aktiviteter for børnene, mini-zoo, robåde og meget-meget mere. Når entreen er betalt, er alle forlystelser gratis. Brændesgårdshaven er et "must" at besøge, når du har børn med til Bornholm.

Pas på Svaneke

Svaneke er stærkt vanedannende - og det er måske derfor, at Svaneke er byen med nogle af de højeste huspriser på Bornholm. Det er ikke bare bornholmere, som flytter til byen. Mange turister har glemt alt om returbilletten til "Danmark" efter en ferie i Svaneke. Så pas på... 

Bestil din ferie nu

Se lejepriserne for Svaneke Savværk ved at trykke på prislisten.

 Du kan også forespørge på priser samt se ledige perioder - ved at indtaste din ønskede ankomst- og afrejsedag i boksen øverst på denne side. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Svaneke er kåret som Danmarks smukkeste købstad

Svaneke er kåret som Danmarks smukkeste købstad

Stranden i Svaneke kaldes Hullehavn

Stranden i Svaneke kaldes Hullehavn

Du kan også bade fra klipperne

Du kan også bade fra klipperne

Besøg den stemningsfyldte café "Syd-øst for Paradis"

Besøg den stemningsfyldte café "Syd-øst for Paradis"

Smag gode øl på Svaneke Bryghus

Smag gode øl på Svaneke Bryghus

Hestesporvognen tager dig på tur i Svaneke

Hestesporvognen tager dig på tur i Svaneke

Tag en tur langs kyststien til Årsdale

Tag en tur langs kyststien til Årsdale

Besøg Bolcheriet og se live hvordan man laver bolcher

Besøg Bolcheriet og se live hvordan man laver bolcher

Hyg jer i havnebadet

Hyg jer i havnebadet

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 17:00 i hverdage og 08:00 - 16:00 i weekenden. Du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.