Årsdale Søpark - Svaneke
|
Svaneke. Smukke huse. Fantastisk atmosfære. |
Svaneke - Hygge og atmosfæreÅrsdale Søpark ligger tæt på Svaneke. Når I bor i Årsdale Søpark, må I ikke snyde jer selv fra at opleve denne smukke by. Turen fra Årsdale til Svaneke tager kun 2 minutter i bil, men prøv også turen på en af de gratis lånecykler på Årsdale Søpark, eller tag den smukke vandretur langs kyststien.
Svaneke har som en af de meget få byer i Europa fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". På en tur med den lokale heste-sporvogn kan I læne jer tilbage og nyde de smukke gamle bindingsværkshuse.
Købmandsbutik som i 1950'erne Fra havnen går I op ad de små gader til Torvet, hvor der altid er en festlig stemning - særligt på torvedagene, hvor der er mulighed for at slå en god handel af med de lokale. Og vi vil også anbefale, at I besøger Svaneke Købmandshandel, som er en levende og hyggelig købmandsbutik anno 1950erne.
Langs kysten ved Svaneke går nogle af de smukkeste kyststier på Bornholm. Mod nord kommer I til det lille fiskerleje Listed, og mod syd går stien tilbage til Årsdale. På vejen til Årsdale kan I tage jer en badetur på "Hullehavn", som er en skøn badebugt i en lille naturhavn.
Bornholms kreative centrum Men Svaneke er ikke bare hygge. Svaneke er også Bornholms kreative centrum. Her er alt, hvad hjertet, øjnene og ganen kan ønske sig: Glaskunst. Malerier. Designertøj. Håndlavet lakrids, chokolade, is og bolcher. - Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme det lokale røgeri med de lækre fiskedelikatesser og Svaneke Bryghus med sine vidtpræmierede øl. I skal selvfølgelig også deltage i den lokale udgave af lotto: "Hønseskidning". Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man slipper 3 høns løs på et stort bingofelt. Så gælder det om at spille på, hvor hønsene først lægger en "klat". Det skal opleves!
Bestil nu
Glæd jer til en skøn ferie på Årsdale Søpark – og ikke mindst det hyggelige fiskerleje Årsdale. Bestil jeres ferie i bestillingsboksen til højre - eller ring til os. Vi har åbent alle ugens dage på telefon: 56 95 85 66.
|